Den frække kat Skræmme elsker at drille sin ven Edderkop,
så nu vil Edderkop give Skræmme en lærestreg til Halloween.
Han sender Skræmme ud i verden for at møde nogle af sine uhyggelige venner ... men der er kun én, der kan gøre Skræmme bange for alvor.
Hvem mon det er?
En sjov og (u)hyggelig historie til Halloween for de 3-6 årige - med rim og remser samt masser af ideer til læsestunden og til lege,samtale og aktiviteter.
Bogen kan stilles op, så barn og voksen både kan se hinanden og bogens sider på samme tid.
Læs mere om konceptet bag foldebogen herunder.
Skræmmes skrækkelige Halloween” er en foldebog, hvilket betyder, at det ikke bare er en almindelig bog, men en bog, der i sin form inviterer til samtalelæsning (dialogisk læsning).
Det betyder bl.a. at…:
bogen kan stilles op, så den voksne, læser og barnet, der lytter, kan se både hinanden og siderne i bogen, mens den læses.
hvert opslag indeholder forslag til ord, spørgsmål og emner, som I kan tale om, mens I læser.
bogen indeholder ideer til lege, aktiviteter, sange, remser, kopiark mm. så I kan folde historien ud i leg, samtale og kreativitet efter læsestunden.
På den måde kan læsestunden foldes ud i endnu mere leg, samtale og sprog.
Konceptet er udviklet i samarbejde med firmaet Sprog&Leg, hvor jeg har været ansat som kreativ konsulent siden 2014. Her har jeg udarbejdet flere foldebøger, hvor vi genfortæller klassiske eventyr:
De tre Bukke Bruse
Guldlok og de tre bjørne
Honningkagemanden
Den lille røde høne
Den grimme ælling
Cookies kommer vi vist ikke udenom længere, men jeg bruger dem ikke til noget. De er her bare for at få siden til at fungere optimalt for dig.
© 2022 Storymind